DET SKAL DER GØRES
Differentieret indsats
Vi skal have en politisk og forvaltningsmæssig differentieret tilgang til beskyttelse af grundvandet. Alle steder skal ikke skæres over én kam.
Udvid forsigtighedsprincippet
Vi beder politikerne indføre et udvidet forsigtighedsprincip i sårbare områder – som Roskilde Nord – der altid tilgodeser grundvandet 100 procent efter princippet ”Er man i tvivl, er man ikke i tvivl”.
Reservér kildepladser
Vi vil gerne have, at Roskilde Kommune i ’Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse’ reserverer de af Cowi udpegede arealer til vores fremtidige kildepladser.
Stop skadelige aktiviteter
Indførelse af skærpede krav til grundvandsbeskyttende foranstaltninger ved udstykninger og forbud mod lodrette jordvarmeanlæg i sårbare områder.
Genopret naturlig beskyttelse
Etablering af grundvandsparker i vandværkernes indvindingsområder. Ved udpegning af grundvandsparker prioriteres genopretning af natur, etablering af økologisk jordbrug, skovrejsning og klimatilpasning. I Roskilde Nord ved udvidelse af Gulddysseskoven.
Samarbejde på tværs
Flere andre kommuner er længere fremme end Roskilde Kommune med grundvandsbeskyttende tiltag. Vi opfordrer derfor Roskilde Kommune til proaktivt at søge inspiration og et samarbejde med disse for større beskyttelse af grundvandet i Roskilde Nord.
Det kan DU gøre
Deltag på borgermødet og vis politikerne at handling er påkrævet nu. Undlad at anvende ukrudtsmidler på fliser og i haven.
PROBLEMET I ROSKILDE NORD
Vandværkerne er dybt bekymrede, fordi vi står med en særlig udfordring med meget tynde grundvandsbeskyttende lerlag i den nordlige del af Roskilde kommune. Det gør Roskilde Nord til et særligt sårbart område for nedtrængning af forurenende stoffer til grundvandet – for eksempel pesticider.
Allerede i dag er der lukket boringer og etableret erstatningsboringer, og nogen steder blander vi os ud af overskredne grænseværdier for pesticider.
Problemet er at Roskilde Kommunes udkast til ’Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse’, der er i høring frem til 12.11., i store træk er identisk med indsatplanen for grundvandsbeskyttelse fra 2011, som ikke har haft nogen nævneværdig beskyttende virkning.
INTERVIEW
CELINA, SOFIE, KIRSTINE og CECILIA
Pigerne Celina, Sofie, Kirstine og Cecilia er bekymrede for drikkevandet i Jyllinge.
De tager alle selv aktive valg for at leve på en bæredygtig og ansvarlig måde i deres hverdag, men rigtig mange ting er ude af deres hænder. De vil gøre, hvad de kan for at blive hørt og få indflydelse på deres fremtid.
Pigerne er ikke bange for at blande sig i debatten, og de ved, at deres nuværende og fremtidige handlinger vil have en indflydelse på deres børn og børnebørn.
Det er vigtigt, at der bliver gjort noget nu fordi, at det ikke skal gå ud over de næste generationer
Celina
NYHEDER
- Uambitiøs indsatsplan bør kasseresAlle vandværkerne i Roskilde Vandråd og HOFOR vil have Roskilde Kommunes seneste udkast til indsatsplan for beskyttelse af grundvandet skrevet… Læs mere Uambitiøs indsatsplan bør kasseres
- Vandværker håber på mere lydhør fremtidDet skuffende udspil til en ny indsatsplan for grundvandsbeskyttelse fra Roskilde Kommune, og det mildest talt frustrerende forløb inden da,… Læs mere Vandværker håber på mere lydhør fremtid
- Processen og dialogen fortsætterBudskabet om, at vi fra vandværkernes og forsyningsselskabernes side er utilfredse med det nye udkast til indsatsplanen, og at gruppen… Læs mere Processen og dialogen fortsætter
INTERVIEW
FAMILIEN PETERSEN
Helle og Michael med børnene Sebastian, Frederik og Victoria bor i Jyllinge.
Familien Petersen er opmærksomme på, hvilken effekt de har på miljøet omkring sig – også selvom de absolut ikke føler sig glansbillede-perfekte.
Både Helle og Michael ved, at der er en udfordring med grundvandet i Roskilde Nord, og det bekymrer dem, at de ikke ser mere opbakning fra politikerne.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi får gjort noget her og nu.
Helle Petersen
Andre er også bekymrede
Viborg Kommune
Danske Vandværker
Elretur
Region Midtjylland
Dansk Naturfredningsforening
Sig nej til gifte i vores drikkevand. Skriv under på et brev til Mette Frederiksen, hvor vi sammen opfordrer til et forbud mod sprøjtegift der, hvor vores drikkevand dannes.