58% forurenede grundvandsboringer
Det danske grundvand er alvorligt truet af forurening. Derfor sendte DANVA, Danske Vandværker og Danmarks Naturfredningsforening 11. august 2021 et åbent brev til Regeringen og Folketingets partier med en kraftig appel om at skride til handling.
De tre parter peger på, at over halvdelen – 58% – af grundvandet i Danmark indeholder pesticidrester, og at der derfor skal findes løsninger nu. Der er derfor behov for at styrke den nationale og den lokale indsats for grundvandsbeskyttelse og dermed vandværkernes forsyningssikkerhed.
Det gælder også i Roskilde Nord, hvor vores særlige udfordring er de meget tynde grundvandsbeskyttende lerlag, der gør området ekstra sårbart for nedtrængning af forurenende stoffer til grundvandet, for eksempel pesticider.
Vi anbefaler derfor f.eks. et forbud mod brug af pesticider i byerne, og at der ikke bliver givet flere tilladelser til lodrette jordvarmeanlæg, som går fra jordoverfladen og ned gennem grundvandsmagasinerne, og dermed øger risikoen for forurening.
Vi præsenterede alle vores konkrete forslag til bedre grundvandssikring i Roskilde Nord i partsindlægget ”Roskilde Kommune skal være danmarksmester i rent grundvand i 2025” allerede i november 2020 overfor Klima- & Miljøudvalget og de politiske partier.
Truslen er blevet større
Rent grundvand er noget, langt de fleste danskere tager som en selvfølge. Men rent grundvand er ikke en naturlov.
I både land- og byområder i Roskilde Nord er der gennem årtier blevet brugt ukrudtsbekæmpelse på vejene og anvendt maling med træbeskyttelse, særligt i Nordmarken. Det har ført til nedsivning af pesticider til grundvandet i form af BAM, der stammer fra sprøjtning med ukrudtsmidler, og DMS, der stammer fra træbeskyttelse.
Værebro Vandværk er for eksempel ved at etablere en ny vandboring i Hellig Kors Park, der skal erstatte boring 1 på selve vandværksgrunden, som desværre er forurenet af pesticider, der blev brugt for mellem 20 og 25 år siden. Et andet sted i Roskilde Nord fortynder man allerede nu drikkevandet for at holde sig under grænseværdierne for indholdet af pesticider.
Kommunerne Roskilde, Egedal og Frederikssund var opmærksomme på problemerne i Værebro allerede i en indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i januar 2011, men der er intet sket i 10 år siden da.
Så det er lige nu, at Roskilde Kommune – sammen med vandværkerne – skal handle anderledes end de forgangne 10 år, hvis vi ikke skal miste vores høje grundvandskvalitet og tvinge vores børn og børnebørn til at få renset deres grundvand eller sågar købe det på flaske.
Kommunens indsatsplan
Roskilde Kommune havde i efteråret 2021 sit forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i 12 ugers offentlig høring. Formålet med planen var at beskytte både nuværende og fremtidige vandboringer, og den beskrev, hvordan grundvandsbeskyttelsen skal tilrettelægges og hvilke konkrete indsatser, der skal iværksættes for at beskytte grundvandet.
I planforslaget skrev kommunen selv, at ”Rent grundvand er en væsentlig forudsætning for alles sundhed og trivsel”, og at man derfor vil ”sætte rammerne for arbejdet med at sikre en god grundvandsbeskyttelse og rent grundvand – også til de kommende generationer.” I praksis indeholder udkastet imidlertid ikke væsentlige stramninger sammenlignet med planen fra 2011.
Vi indsendte derfor, sammen med forsyningsselskaberne Hofor og Fors, et høringssvar, som kommunen kunne tage stilling til. Medio juni 2022 har kommunen så sendt et nyt forslag til en indsatsplan i høring frem til medio september.
Kommunen udviser ikke mod
Et besøg på Miljøstyrelsens hjemmeside vil hurtigt vise, at det bestemt ikke skorter på lovgivning, bekendtgørelser, vejledninger og regelsæt, når det kommer til at beskytte grundvandet i Danmark med Vandforsyningsloven og Miljøbeskyttelsesloven som to vigtige elementer på grundvandsområdet.
Efter vores opfattelse er grundvandsbeskyttelse så vigtig, at man i Roskilde Kommune i langt højere grad end tilfældet er nu, bør have en strengere fortolkning af vores miljølove. Det gælder specielt i Roskilde Nord, hvor vi taler for en differentieret indsats.
Generelt efterlyser vi, at kommunen udviser modet til – så at sige – at forlade den sikre midte af vejen og bevæge sig ud i siden med et udvidet forsigtighedsprincip, der kan udgøre fundamentet for en bedre beskyttelse af vores grundvand.
Den danske grundvandspolitik
Fundamentet for vandværkernes arbejde og indsats for at blive bedre til at beskytte vores grundvand i Roskilde Nord hviler på den danske grundvandspolitik.
Den danske grundvandspolitik ”bygger på forebyggelse frem for rensning”, som Miljøstyrelsen selv skriver. Det vil helt basalt sige, at vi i Danmark beskytter vores grundvand mod forurening, så vi kan drikke det uden først at lave en avanceret kemisk vandbehandling.
Det sker gennem flere forskellige tiltag – eksempelvis handlingsplaner og ordninger der skal styre brugen af pesticider, krav til spredning af gylle og den offentlige indsats mod jordforurening, som er en regional opgave.
Som man kan se i Bekendtgørelse om udpegning af grundvandsressourcer, er størstedelen af Roskilde Nord udpeget som ’Områder med særlige grundvandsinteresser (OSD)’, mens flere dele af egnen har status som ’Nitratfølsomme indvindingsområder’.
Det er på den baggrund, at vi mener, at Roskilde Kommune skal tage grundvandsbeskyttelsen meget mere alvorligt, end vi kan konstatere, tilfældet er i dag.
Forurenede boringer
De seks vandværker i Roskilde Nord råder over i alt 16 boringer, hvoraf de 12 er i bynære områder. Flere af disse er allerede under pres fra nedsivning, blandt andet hos Værebro Vandværk, som er ved at erstatte en af deres gamle boringer med en ny på grund af forurening med pesticider. Andet sted er vi nødsaget til at fortynde os ud af samme problem. Pesticidrester er f.eks. DMS, der stammer fra maling af træhuse og BAM, der stammer fra sprøjtning med ukrudtsmidler på vejene.
Nye boringer i byområderne er i dag ikke realistisk, men det betyder ikke, at vi skal lade være med at beskytte dem, vi har. Derudover skal vi vise rettidig omhu ved i god tid at udpege nye potentielle områder for boringer – såkaldte kildepladser – så de kan blive beskyttet bedst muligt og gerne udlagt som ’grundvandsparker’.
På vegne af vandværkerne i samarbejdet har ingeniørfirmaet Cowi derfor udarbejdet en rapport, der skal pege på mulige fremtidige fælles kildepladser i Roskilde Nord.
Cowi anbefaler tre mulige placeringer af fælles kildepladser, der kan levere de 250.000 m³/år, som er nødvendigt for at flere vandværker kan deles om pladserne.
Vi ønsker disse placeringer indskrevet i ‘Indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse’, således al kommuneplanlægning fremover tager hensyn til placeringerne.
VERDENSMÅLENE
Den 1. januar 2016 trådte FN’s 17 Verdensmål, også kendt som SDG’erne, i kraft, og siden da har de i den grad vundet indpas som guide til, hvordan vi som mennesker kan forbedre livet på jorden – både for os selv og miljøet omkring os. Det er også essensen af det, vi vil gøre i Roskilde Nord, og derfor har vi taget tre af målene til os som rettesnor for vores arbejde.
RENT VAND
OG SANITET
Der fokuseres på vigtigheden af rent grundvand som et basalt livsvilkår. Det gælder både de områder, hvor decideret vandmangel er udbredt, og i lande som Danmark, hvor forurening er et vilkår, vi i stigende grad bliver nødt til at forholde os til.
I henhold til den danske grundvandspolitik betyder ‘rent vand’, vand, der ikke har været renset eller er blevet tilsat kemikalier for at være drikkeligt.
BÆREDYGTIGE BYER
OG LOKALSAMFUND
Netop de to elementer er afgørende for, at livet for de millioner af mennesker, der i disse år forlader landområder verden over for at rykke mod byerne, bliver holdbart. Og for at byerne kan hænge sammen i det hele taget.
Et bæredygtigt lokalsamfund skal naturligvis have rent, og allerhelst ubehandlet, grundvand, hvilket er lige præcis det, vi arbejder for i Roskilde Nord.
PARTNERSKABER
FOR HANDLING
Partnerskaber og handling er på mange måder vores grundlag for arbejdet med de to andre mål. Ingen af SDG’erne kommer i nærheden af at blive realiseret, hvis vi ikke samarbejder på tværs af myndigheder, erhvervsliv, organisationer og som privatpersoner.
Det samme gør sig gældende, hvis vi skal have beskyttet vores grundvand i Roskilde Nord bedre. Og det skal vi.